Danish(DK)English (United Kingdom)
Pas dit arbejde! Udskriv Email
..og lad krisen passe sig selv.

Jeg tror at jeg taler for størstedelen af såvel danske som udenlandske selskaber når jeg siger, at vi på en eller flere måder er berørt af krisen. Det kan være svært ikke at fokusere på krisen når dagbladene, nyhederne på TV og de økonomiske vismænd ikke taler om meget andet. Måske skaber de, og med dem vi, yderligere grobund for krise?

Vi vil gerne dele en relativt simpel overvejelse som allerede har hjulpet en række selskaber og afdelinger i større organisationer, til at få succes på trods af krisen:

Man kan sondre imellem det man kan øve indflydelse på, vi kalder det variabler, og det man umiddelbart ikke kan ændre ved - præmisser.

Præmisser kan man med en smule hjælp lære at acceptere og undlade at fokusere på i hverdagen. Når det lykkes, forsvinder mismodet og angsten for at blive fyret, for at miste ordrer og for at skulle se nedskæringer i øjnene igen og igen. Det forsvinder naturligvis ikke helt - men det holder op med at stå i vejen for at se lysere på fremtiden.

Variablerne kan i denne tid være de kunder vi endnu ikke har, kampagner der gør en forskel i denne tid, indsatser der bidrager til organisationens succes og overlevelse, offentlige tilskud, EU støtte, vores indstilling til arbejdet og samarbejdet og troen på at vi sammen kan få succes.

Det er altsammen opnåeligt! Vi har indgået et samarbejde med med et par kendte kunstnere, en "Communication & Reputation" ekspert og mennesker med militære erfaringer - for at lære af dem der har lært at arbejde sig rundt om kriser og hårde tider. Se også "profiler" under "Om pro:found".

Vi  hører meget gerne om de udfordringer du møder på vejen til opfyldelse af dine ambitioner! Hvorfor ikke tage et gratis og uforpligtende møde og lade idéerne flyve? Ring til os i dag på +45 70233710 og få et frisk perspektiv på dine udfordringer.