|
Ledelsen er forbindelsen mellem organisationens mål og dens medlemmer. Det er derfor vigtigt, at alle ledelsesindførte forandringer kan linkes til klare målsætninger. Med andre ord er forretningsstrategien styrende for lederens og ledergruppens liv.
Topledere får typisk succes i deres rolle, når de udnytter deres viden om at lede og kombinerer det med det gode eksempel, ved at fastholde sig selv som et menneske med blandt andet høj integritet, konsistens, konsekvens og omsorgsfuldhed. Det gode eksempel kræver imidlertid store mængder selvdisciplin i en hverdag, hvor man føler sig presset fra flere sider.
Skiftende krav fra omverdenen nødvendiggør et vedvarende fokus på lederens kompetencer og ledergruppens korrekte sammensætning og velbefindende, i forhold til såvel personlige kompetencer og faglig viden som indbyrdes relationer. Ideelt set er udvikling af ledere og ledergrupper en kontinuerlig proces.
Fra individ til gruppe og fra gruppe til individ afdækker vi sammen med dig udviklings- og uddannelsesbehovet i ledelsen, skræddersyr indsatsen og gennemfører den sammen med din virksomhed.
|